Arrangementer
Det sociale er vigtigt for os i Furesø Rideklub. Så udover en masse god ridning sørger vi også for at bygge fællesskabet op på andre måder.
Ridelejr uge 27 (29. juni – 3. juli 2026)
I uge 27 (mandag – fredag) inviterer vi til ridelejr for ryttere i alderen 12-18 år.
En uge med fordybelse, udvikling og masser af kvalitetstid med hestene – med fokus på både det faglige og det sociale.
Hvem kan deltage?
Ridelejren er for ryttere, som:
– Er selvhjulpne i opsadling og håndtering af hest
– Kan hente hest til og fra fold
– Kan ride selvstændigt uden hjælp
Du kan medbringe egen hest eller låne rideskolens hest.
Undervisning
Undervisningen foregår på små hold samt med enetimer, så der er god mulighed for individuel feedback og målrettet udvikling. Du er selv med til at sætte fokus på, hvad du gerne vil forbedre i løbet af ugen.
Programmet vil bl.a. indeholde:
– Programridning med individuel feedback
– Banetræning i spring
– Stævnelignende banetræning med fokus på forberedelse og ridning af bane.
Vi har gennem hele ugen stort fokus på:
– Hestens trivsel
– Rytterens tekniske udvikling.
Ridelejren ledes af:
Michala Søgård Flensborg
Amalie König
Cecilie König
– alle vil være til stede i løbet af ugen.
Ridelejren afsluttes med en miniopvisning den sidste dag , hvor rytterne kan vælge enten at vise dressur eller spring. Alle forældre er meget velkomne til at overvære opvisningen.
Pris:
3.200 kr. ved medbringelse af egen hest
3.500 kr. hvis hesten i forvejen er opstaldet eller ved lån af rideskolens hest
Betales ved tilmelding.
Hvis du ikke er medlem af rideklubben, kan tilmelding ske via mail til charlotte@staldkonig.dk
Yderligere praktisk information om tider sendes ud efter tilmelding.
Vi glæder os til en lærerig, ambitiøs og hyggelig uge sammen med jer!
Dagridelejr uge 32 (3. august – 7. august 2026)
5 dage med heste, hygge og ridning.
I uge 32 (mandag – fredag) inviterer vi til dagridelejr.
Det foregår den 3.-7. august 2026 kl. 8.00 – 16.00 hver dag.
Gå ikke glip af den helt særlige oplevelse, det er at være på ridelejr. Vi tilbringer hele dagen sammen med hestene og de andre ryttere. Vi rider dressur, spring, skovture, balance og rytterlege. Vi laver konkurrencer, lærer om sikkerhed, hestens adfærd og hvordan den plejes.
Efter at have været på ridelejr er du derfor både en mere dygtig rytter, endnu bedre til at omgås og forstå hestene, og du har helt sikkert også lært nogle nye ridepiger at kende. Drenge er også meget velkomne.
Hvem kan deltage?
Lejren er for alle ryttere, og undervisningen opdeles i hold efter niveau.
Pris:
2.700 kr.
Morgenmad og frokost er inkluderet i prisen.
Der er et begrænset antal pladser, som sælges efter “først til mølle”.
Tilmelding er bindende.
Hvis du ikke er medlem af rideklubben, kan tilmelding ske via mail til charlotte@staldkonig.dk
Yderligere praktisk information sendes ud efter tilmelding.